Herunder kan du læse lidt om, hvad Muskelværkstedet er og tilbyder.

 

 

OBS!!! Adressen er Ørbækvej 12, 5854 Gislev (ved siden af Gislev kro).

 

 

Om Muskelværkstedet

page1-img1

Muskelværkstedet er, som navnet siger, det sted, hvor du kan få tjekket ”motoren” i din krop, altså kroppens muskler.

Problemer i bevægeapparatet (muskler/knogler/led) kan være af både akut eller kronisk karakter. Om skaden er sket på dit job eller ved sport, om du er ung eller ældre er uden betydning for muskelbehandlingen.

Der er mange systemer, såsom muskler, led og knogler, der skal kunne bevæge sig sammen. Dine muskler skal i første omgang afstive skelettet, men også sørge for at du kan bevæge dig frit.

Hvis du arbejder meget eller har gentagne, ensidige og hårde fysiske bevægelser i dit job, byder du måske dine muskler mere, end de kan klare. Dyrker du sport uden nævneværdig afspænding risikerer du, at kroppens muskler syrer til og bliver for korte.

På Muskelværkstedet gives en muskelbehandling på netop disse korte og stive muskler, der er årsag til smerterne. Det kan f.eks være hovedpine eller nakkesmerter forårsaget af kontorarbejde eller smerter i en lyske, et knæ eller en baldemuskel hos en fodboldspiller.

En muskelbehandling i Muskelværkstedet er ikke traditionel ”æltemassage”, men tværtimod en meget dyb og omfattende behandling af musklernes udspring og tilhæftninger, netop dér hvor affaldsstoffer hober sig op og generer nervebaner og blodcirkulation.

Hver enkel behandling er individuel og tager udgangspunkt i din krop, som du har det lige nu.